Støvsuger med HEPA filter

Er du på udkig efter en ny støvsuger? I så fald er du sandsynligvis stødt på begrebet ’HEPA-filter’. Er du selv eller er der andre allergikere i dit hjem, er det især vigtigt, at det er et begreb, du har kendskab til. Det skyldes, at en støvsuger med HEAP filter kan gøre hverdagen lettere for dem, der ikke kan tåle støv.

Hvad betyder HEPA?

HEPA er en forkortelse for High Efficiency Particulate Air. Det siger dig nok ikke så meget. Kort fortalt, er det et filter, der er i stand til at opfange selv mikroskopiske partikler, som findes i støvsugerens udstødningsluft. Hvad det betyder er, at det er et filter, der sørger for, at luften er ren og derfor også fri for allergener.

I dag er HEPA-klassificeringen en industristandard. Det er en fordel for dig som forbruger, da det betyder, at du kan være sikker på, at betegnelsen altid betyder det samme.

Er der forskel på de forskellige HEPA-filtre?

Du kan finde HEPA-filtre i fem forskellige filtreringsklasser. Denne skala strækker sig fra EPA 10 til HEPA 14, hvor sidstnævnte er den bedste filtreringsklasse. Deres evne til at filtrere angiver, hvor mange partikler, de er i stand til at fange pr. lifter luft, der suges gennem støvsugeren.

Hvis du fx køber en støvsuger med HEPA 14 filter, er dit filter i stand til at opfange mikroskopiske artikler, der stammer fra bl.a. tobaksrøg og husstøvmideafføring. Det er en klar fordel, da begge dele er eudløsende faktorer for støvallergi. Derfor kan det gøre en mærkbar forskel for allergikere i hjemmet.

Faktisk er dette ensbetydende med, at den rensede luft er renere end før, når den bliver sendt ud i rummet fra støvsugeren.

De fem filtreringsklasser

Herunder kan du se, hvor mange partikler, der er tilbage i en liter luft, der har været igennem de forskellige filtre. Som tidligere angivet, er HEPA 14 det bedste filter, mens EPA 10 er det værste.

  • HEPA 14: Max 5 partikler pr. liter luft
  • HEPA 13: Max 50 partikler pr. liter luft
  • EPA 12: Max 500 partikler pr. liter luft
  • EPA 11: Max 5.000 partikler pr. liter luft
  • EPA 10: Max 15.000 partikler pr. liter luft

Som det kan ses herover, er der faktisk en stor forskel mellem et HEPA 14- og et EPA 10-filter. Faktisk er et HEPA 14-filter testet til at kunne indfange hele 99.999 % af alle partikler, der er i luften. Læg også mærke til, at det faktisk kun er klasse 13 og 14, der bliver kaldt for High Efficiency Particulate Air.

De tre øvrige klasser bærer derimod betegnelsen Efficiency Particulate Air, som bliver forkortet med EPA. Du bør derfor fokusere på at finde en støvsuger med enten HEPA 14 eller HEPA 13, hvis du ønsker at købe den bedste støvsuger med HEPA filter.

Hvorfor er et HEPA-filter godt?

I alle hjem er der en lang række ting, der kan og vil afgive støv. Det inkluderer bl.a. bøger, møbler, kæledyr, elektriske apparater, alt det støv, der bliver taget med ind udefra, røg, og endda også vores egen hud. Derfor kan der hurtigt ende med at sværme en masse støv rundt i dit hjem, hvis du ikke får gjort noget ved det.

Hvis der er for meget støv i dit hjem, kan det ende med at give dig tør hals, hoste og nysen. Det er gældende for alle – også selvom du ikke er ramt af fx astma, høfeber eller støvallergi. Hvis du er allergiker, så er der blot endnu mere grund til at være opmærksom på dette, da det vil ramme dig ekstra hårdt.

Derfor kan det også kun gå for langsomt med at anskaffe en støvsuger med HEPA-filter. Det kunne fx være en Miele støvsuger med HEPA filter, som er blandt de bedste på markedet. Der er dog også et hav af andre muligheder, hvorfor du kan være heldig at finde et godt støvsuger med HEPA filter tilbud, du kan bruge.