Industristøvsuger

Industristøvsugere måles typisk ud fra helt andre kriterier end almindelige husholdningsstøvsugere. Her er der først og fremmest fokus på driftssikkerhed på den lange bane samt ydelsen, hvorimod parametre som for eksempel strømforbrug og filtreringsevne er trængt lidt i baggrunden. Her på siden kigger vi lidt nærmere på en række udvalgte industristøvsugere.

Valget af industristøvsuger afhænger i høj grad af, hvad den skal bruges til, for ”industri” er et meget bredt begreb. Er der for eksempel tale om erhvervsmæssig rengøring i traditionel forstand, er der behov for en driftssikker støvsuger, som både har en stor aktionsradius og er let at komme rundt med. Skal støvsugeren derimod bruges til spånsugning eller grovere støvsugning, er rækkevidden ikke så vigtig, hvorimod sugestyrke og kapacitet har høj prioritet.

Vi har udvalgt nogle enkelte industristøvsugere til både rengøringsformål og mere industriprægede opgaver, og disse to typer kan vanskeligt sammenlignes på tværs af arbejdsområde. Fælles for dem alle er, at de generelt er dyrere end almindelige husholdningsstøvsugere. Det skal dog sammenholdes med, at disse støvsugere er beregnet til at kunne klare et langt højere antal driftstimer end en almindelig støvsuger udsættes for.

Festool CTL MIDI industristøvsuger

festool-ctl-midi_002

 

Forhandler Pris
Se laveste pris

Hvis der er behov for en mere mobil udsugningsløsning til montering med elværktøj, er Festool CTL MIDI er udmærket valg.

Med en vægt på blot 9 kilo er den lidt lettere at flytte rundt, og den er desuden forsynet med start/stop-automatik, så den kun suger, når elværktøjet er i drift.

Håndværkerne er meget begejstrede for denne model, hvis man skal tro de relativt få anmeldelser på nettet: Her scorer støvsugeren i gennemsnit hele 4,8 stjerner ud af 5 mulige.

Støvsugeren er dog kun godkendt til støvklasse L, og derfor er den i princippet ikke egnet til murstøv og andre støvtyper, der kan være skadelige ved indånding.

Det bør der tages hensyn til under arbejdet. Der medfølger en del tilbehør med henblik på udsugning fra værktøj, men Festool CTL MIDI er også velegnet til en egentlig slutrengøring på arbejdsstedet, og klarer både våd- og tørstøvsugning.

Festool CTL MIDI udmærker sig ved en række praktiske detaljer som for eksempel slangedepot til sikker opbevaring af slange og kabel.

Der er også blevet plads til et rum, hvor ekstra støvsugerpose kan opbevares og altid være ved hånden. Kapaciteten er nemlig ikke så stor på denne model, hvor man må nøjes med 15 liter.

Nilfisk GD930C industristøvsuger

nilfisk-gd930c_004

 

Et udmærket eksempel på en industristøvsuger, der kan bruges til ”almindelig” rengøring er Nilfisk GD930C, der har en typisk udsalgspris på omkring 2.500 kroner.

Til en almindelig husholdning ville man nok forvente relativt flotte data til den pris, men det får man bestemt ikke med denne model.

Støvsugning klares kun til D-klassifikation, og maskinen er på ingen måde særlig grøn med en tilsvarende energiklasse D. Allergivenligheden er også helt i bund med en G-klassifikation.

Til gengæld ligger styrkerne for Nilfisk GD930C støvsugeren helt andre steder. For eksempel er aktionsradius på hele 18 meter.

Designet har fokus på praktisk brug frem for æstetik, og det giver mulighed for en stor rummelig støvsugerpose på hele 10 liter. Maskinen er også godkendt til at bruges professionelt, uden at det går ud over garantien. Det betyder i praksis, at motor og sliddele er af ekstra slidstærk kvalitet.

Nilfisk GD930C er lidt af en klassiker, som har været på markedet i mange år og stadig er aktuel. Det tyder på, at Nilfisk har ramt rigtigt, og brugerne er meget tilfredse, hvis man skal tro brugeranmeldelserne på nettet. Her får Nilfisk GD930C i gennemsnit 4,6 ud af 5 mulige stjerner.

Læs mere om Nilfisk GD930C Støvsuger her

Festool CLEANTEC CTL 26 E industristøvsuger

Festool CLEANTEC CTL 26 E

Med en beholdervolumen på 26 liter placerer Festool CLEANTEC CTL 26 E sig i midterområdet.

Beholderkapaciteten udnyttes optimalt idet der bruges Selfclean-støvsugerposer, der er selvrensende og dermed ikke skal skiftes, før de er helt fyldt op.

Støvsugeren er dog kun godkendt efter støvklasse L, så man skal være opmærksom på udblæsningsluften.

Der er kun ganske få brugeranmeldelser at finde på nettet, så en vurdering på baggrund af disse bør selvfølgelig tages med et gran salt.

Men tendensen er i hvert fald meget klar. Modellen får topkarakter i alle anmeldelser – 5 stjerner ud af 5 mulige. Til prisen på omkring 4.000 kroner får man da også en utrolig solid maskine, der er beregnet til strabadserne på en byggeplads.

Festool CLEANTEC CTL 26 E klarer støvsugning af både tørre og våde emner, og er forsynet med plads til slangeopbevaring og kabeloprul.

Det mindsker rod på arbejdsstedet. Maskinen er endvidere udstyret med en antistatisk funktion, så der ikke opbygges statisk elektricitet på udstyret.

Alt efter indstilling trækker støvsugeren fra 350 til 1.200 Watt, hvilket resulterer i sugekapacitet på op til hele 3.900 liter i minuttet.

Læs mere om Festool CTL 26 E her

Festool CLEANTEC CTL 36 AC HD industristøvsuger

Festool CLEANTEC CTL 36 AC HD

Denne model hører til blandt de lidt større industristøvsugere fra Festool. Prisen ligger omkring 6.000 kroner, men så får man også en kapacitet på hele 36 liter.

Maskinen er først og fremmest beregnet til udsugning fra elværktøj på byggepladsen, f.eks. i forbindelse med fræsning af facader eller murriller.

Den er også ideel til grovere rengøring efter arbejdet, idet den klarer både vådt og tørt.

Håndværkerne er ganske godt tilfredse med Festool CLEANTEC CTL 36 AC HD, hvis man måler på brugeranmeldelser på nettet. Her får modellen gennemsnitligt 4,3 stjerner ud af 5 mulige.

Eftersom denne industristøvsuger mest er beregnet til stationært arbejde, er ledningslængden kun 7,5 meter. Der er til gengæld tale om et solidt gummiisoleret sikkerhedskabel.

Konstruktionen er dog generelt meget robust, og de store gummihjul gør det let at flytte den 15 kilo tunge maskine, selv om der er forhindringer, der skal forceres.

Festool CLEANTEC CTL 36 AC HD er kun beregnet til støvklasse L, dvs. almindeligt ufarligt støv fra almindelig rengøring.

Der er ikke tilstrækkelig filtrering til støvsugning af skadelige stoffer, så hvis den bruges til murrillefræsning og lignende opgaver, bør udblæsningen placeres udendørs.

Hvor effektive er industristøvsugere til rengøring?

Gennemsnitligt betragtet rengør industristøvsugere ikke bedre end almindelige husholdningsstøvsugere. Det forholder sig faktisk ofte snarere omvendt. Det hænger sammen med, at driftsikkerhed og robusthed er langt vigtigere faktorer i det samlede billede, når en støvsuger skal bruges erhvervsmæssigt. Som oftest vil de hygiejnemæssige krav på en arbejdsplads også være lidt lavere end den standard vi typisk ønsker i husholdningen.

Hvor støjende er industristøvsugere?

Generelt er der ikke stor fokus på støjniveauet, når det handler om industristøvsugere. Ofte skal de i praksis bruges på en arbejdsplads med andre og kraftigere støjkilder, og her giver det ikke meget mening at fokusere på støjen fra støvsugeren. Det gælder for eksempel modellerne fra Festool, der primært er beregnede til udsugning fra el- eller trykluftværktøj, der i sig selv er meget støjende.

En undtagelse er dog Nilfisk GD930C, der er beregnet til rengøring i kontormiljøer og lignende. Her spiller støjen selvfølgelig en rolle, og vi ser da også, at netop denne model kun støjer moderat med et niveau på omkring 71 dB(A), hvilket svarer til en normal husholdningsstøvsuger.

Hvor allergivenlige og arbejdsmiljøvenlige er industristøvsugere?

Som udgangspunkt er der slet ikke fokus på allergivenlighed, når det drejer sig om industristøvsugere. En effektiv filtrering af udblæsningsluften medfører ekstraudgifter til dyre filte, og det vil typisk også reducere luftgennemstrømningen og dermed effektiviteten. I industrien skal der nødvendigvis være benhård fokus på økonomien, så allergikere vil typisk kun blive tilgodeset i det omfang myndighederne kræver det.

Efter gældende EU-regler er der dog krav om, at industristøvsugere skal være mærket med den såkaldte støvklasse, som er et mål for, hvor effektiv støvsugerens filtrering er. Industristøvsugere er inddelt i filtreringsklasserne L, M og H, som dækker over henholdsvis Lav, Medium og Høj filtrering. Filtreringsklasse L er den ringeste filtrering, som faktisk kun kan bruges til almindeligt husstøv samt ufarlige materialer som for eksempel jord. Skal der arbejdes med træstøv, byggestøv og lignende, kræves der faktisk filtreringsklasse M. Mere farligt støv som for eksempel støv fra asbest, glasuld og lignende kræver den høje H-klasse.

Lidt påfaldende er det derfor, at de behandlede modeller fra Festool kun er i filtreringsklasse L. Det er faktisk ikke tilstrækkeligt til arbejdet med mur- og betonstøv, som ellers er anført som det primære arbejdsområde for disse maskiner. Så med mindre du sætter dem udenfor, når de skal suge mur- og betonstøv op, giver de faktisk ikke den nødvendige filtrering af udsugningsluften.

Hvorfor er industristøvsugere så dyre i indkøb?

Hvis der er tale om almindelige husholdningsstøvsugere, fremgår det som regel af betingelserne, at garantien ikke er gældende, hvis støvsugeren bruges erhvervsmæssigt. Det skyldes selvfølgelig at materialevalg og dimensionering er foretaget ud fra brugsmønsteret i en privat husholdning.

Hvis støvsugeren skal kunne holde til mange timers drift på daglig basis, kræver det selvsagt mere slidstærke komponenter og en mere robust konstruktion, og det koster ekstra. Et godt eksempel er Nilfisk GD930C, der med en pris på omkring 2.500 kroner koster det samme som en relativt dyr husholdningsstøvsuger, selv om specifikationerne på det rengøringsmæssige område faktisk minder om en meget billig husholdningsstøvsuger.

Konklusion vedrørende industristøvsugere

Hvis der er behov for en industristøvsuger til erhvervsmæssigt brug, skal man regne med, at prisniveauet ligger noget højere end for almindelige husholdningsstøvsugere, uden at det nødvendigvis giver et bedre rengøringsresultat. Til gengæld kan man forvente, at støvsugeren holder til en mere hårdhændet behandling. Man bør i øvrigt være særligt opmærksom på støvsugerens filtreringsklasse, hvis der skal arbejdes med farligt støv.

Støvsuger mærker

Støvsuger typer

Andre rengørings kategorier