Skip to content

Støvsuger typer – Forskelle, fordele & ulemper

En støvsuger er ikke bare en støvsuger, selv om de fleste af os nok tænker på den traditionelle støvsuger med pose, slange, rør og mundstykke. Men der findes mange forskellige støvsugertyper. Hvilke og hvornår du med fordel kan anvende dem, ser vi nærmere på i denne artikel.

Når vi i dagligdagen taler om støvsugere, er det som regel underforstået, at der er tale om den almindelige posestøvsuger med slange, rør og mundstykke. Da er da også nærliggende, efter som denne type er langt den mest udbredte og forefindes i stort set enhver almindelig husholdning.

Men der findes også en lang række andre typer af støvsugere, som i større eller mindre grad har vundet udbredelse i både husholdninger og industrien. Her ser vi lidt nærmere på fordele og ulemper ved de forskellige støvsugertyper og hvad de forskellige støvsugertyper kan bruges til.

Hver støvsugertype sine fordele

I sammenligningen mellem de forskellige typer af støvsugere, er det i sagens natur ikke muligt at give et dækkende svar på, hvilken type, der er bedst. Alt afhænger jo af rengøringsopgaven. Hvor én støvsugertype kan være det bedste valg til én specifik type af opgaver, kan det sagtens være, at en anden opgave kan løses bedre med en anden støvsugertype. For overblikkets skyld vil vi også komme omkring damprensere og gulvvaskere, som ganske vidst ikke er deciderede støvsugere, men alligevel har deres plads i segmentet.

I gennemgangen vælger vi at tage udgangspunkt i behovene i en almindelig dansk husholdning, og den synsvinkel giver mulighed for en vurdering af, hvor stor en del af det samlede rengøringsbehov, der kan dækkes med en give støvsugertype. Vi vil desuden give en vurdering af, hvor meget rengøring man får for pengene. I det omfang det er muligt at generalisere, vil vi også komme ind på parametre som for eksempel allergivenlighed, støjniveau, holdbarhed og driftsomkostninger.

I den første del af artiklen behandler vi de mere arketypiske støvsugertyper som eksempelvis håndstøvsugere og robotstøvsugere, mens vi i den sidste del også vil komme ind på støvsugergrupperinger i forhold til særlige egenskaber, eksempelvis billige støvsugere og allergivenlige støvsugere. Artiklen i sin helhed skulle gerne kunne hjælpe dig til et godt og dækkende overblik over de forskellige støvsugertyper, der findes på markedet.

Den traditionelle støvsuger med pose

Der er ingen tvivl om, at den traditionelle støvsuger med pose på mange måder er de øvrige typer overlegen. Historisk set har denne støvsugertype mere end 100 år på bagen, og industrien har derfor haft rig mulighed for at udvikle og trimme teknologi og fremstillingsprocesser.

I dag medtager Danmarks Statistik slet ikke posestøvsugere i deres opgørelser over forbrugsgoder, fordi enhver husstand antages at have en sådan. Samme tendens er naturligvis gældende verden over, og denne støvsugertype er derfor genstand for en massiv masseproduktion. Det betyder i praksis, at man generelt får rigtig meget rengøringsevne til prisen, både set i forhold til indkøbspris, driftssikkerhed og driftsomkostninger.

Hvad koster det om året at have en støvsuger?

De fleste posestøvsugere har et effektforbrug i området 600-1.600 Watt. EU-kommissionen indførte i 2014 en begrænsning for husholdningsstøvsugere, hvor effektforbruget maksimalt må udgøre 1.600 Watt. Dette krav skærpes yderligere i 2017 til 900 Watt. Dette tiltag fjerner mange af de mest energi-ineffektive maskiner fra markedet.

Et forbrug på 900 Watt svarer til en udgift på cirka 2 kroner i timen med de aktuelle elpriser. Antager vi, at du minimum støvsuger en time om ugen, beløbe den samlede udgift til el sig til omkring 104-5 kroner om året.

Indkøb af støvsugerposer er også en løbende udgift, der skal tages i betragtning. Udgiften afhænger selvsagt meget af smudsniveau, samt naturligvis hvor ofte du støvsuger derhjemme. Nogle få hundrede kroner årligt til denne post er normalen.

Dertil kommer der sandsynligvis et årligt indkøb af nye filtre til støvsugeren. Denne udgift ligger mellem 100 og 300 kroner pr. år alt efter støvsugertype og -mærke – altså gennemsnitlig 200 kroner om året. Det er dog langt fra alle, der nogensinde skifter filter i støvsugeren, selv om det ellers er en ganske udmærket ide at gøre regelmæssigt.

Så fraregner vi slidtage på støvsugeren og eventuelt indkøb af andre reserve- og sliddele, ligger de samlede årlige udgifter til en støvsuger på mellem 200 og 500 kroner, alt efter hvilken model du har og hvorvidt du skifter filter regelmæssigt.

Faktorer der kan have indflydelse på prisen

Der er generelt store forskelle på støjniveauet fra posestøvsugere, men det er absolut muligt at anskaffe en støjsvag støvsuger (omkring 60 dB(A), svarende til en rolig samtale), uden det behøver gå ud over hverken rengøringsevne eller pris.

Ligeledes er allergivenligheden utrolig svingende på posestøvsugere. EU har dog sat fokus på støvemissionen, og de fleste moderne støvsugere opnår uden problemer den bedste A-klassifikation. Egentlig allergivenlighed er der dog ikke garanti for.

For selv med en A-klassifikation, skal der yderligere filtrering til, typisk i form af HEPA-filtre, der helst skal være af type 13 eller 14, for at filtreringen er grundig nok til, at allergikere vil få gener af støvsugningen. Dette er dog også standard på mange nyere støvsugere, og det er bestemt muligt at få en allergivenlig støvsuger i mellempris-lejet, uden at det nødvendigvis influerer på rengøringsevnen.

Pris og kvalitet følges ad et stykke af vejen

Ikke overraskende fås de traditionelle posestøvsugere i alle prisklasser, lige fra 300 kroner og op til 4-5.000 kroner eller mere. Pris og kvalitet følges generelt ad – i hvert fald op til mellemprislejet, som starter omkring de 1.000-1.500 kroner. Her er det til gengæld muligt at få højtydende støvsugere med flotte specifikationer, og der er bestemt ingen garanti for, at de dyrere modeller nødvendigvis er bedre.

Hvor længe holder en posestøvsuger?

Traditionelt har posestøvsugere haft en utrolig lang holdbarhed. Et udmærket eksempel er danske Nilfisk, hvor en klassisk model nærmest har kunnet gå i arv gennem generationer – med løbende vedligehold naturligvis. I dag regner man generelt med fem års levetid for en støvsuger, men mange modeller har i praksis væsentlig længere levetid.

Poseløse støvsugere

De poseløse støvsugere er relativt nye på markedet, sammenlignet med posestøvsugernes mangeårige dominans. Ideen er selvfølgelig besparelser, dels ved at kunne undgå omkostninger til støvsugerposer, og dels i teorien at kunne omgå det energitab der opstår, når luften skal trækkes gennem støvsugerposen. Mest kendt er nok mærket Dyson, der i manges bevidsthed er synonymt med poseløse støvsugere.

De poseløse støvsugere benytter sig oftest af cyklonprincippet: Luften slynges rundt i en spiral, hvorved støvpartiklerne kan udskilles og isoleres i en beholder. Dette kræver dog i praksis en meget hurtig luftstrøm, og dermed i sidste ende en kraftig motor og et højt strømforbrug.

I forbindelse med de nye EU-regler vedrørende strømforbruget (se eventuelt afsnittet om posestøvsugere) har Dyson truet med sagsanlæg, da kravene til lavt strømforbrug vil ramme de relativt energi-ineffektive cyklonmaskiner relativt hårdt. Dysons argument i forhold til forbrugerne er dog, at det højere strømforbrug ikke koster ret meget sammenlignet med den relativt store besparelse på støvsugerposer, og det er for så vidt en reel argumentation, da vi jo tidligere i artiklen har set, at støvsugerposerne alene udgør samme post på driftsbudgettet på årsplan som el-forbruget.

Så rent gør den poseløse støvsuger heller ikke

I praksis klarer de poseløse støvsugere sig dog ikke overbevisende, når der måles på rengøringsevne. De nye EU-regler gør rengøringsevnen mere gennemskuelig, og det viser sig, at de cyklonbaserede maskiner kun i bedste fald klarer rengøringen på linje med traditionelle posestøvsugere.

Som tidligere nævnt, kræver cyklonprincippet en høj lufthastighed, og dette kan måske være forklaringen på, hvorfor disse maskiner typisk ikke er forsynede med allergivenlige filtre, der alt andet lige reducerer luftgennemstrømningen. De poseløse støvsugere er således generelt ikke allergivenlige, selv om de dog lever op til standarden med hensyn til de nye mærkningsordninger vedrørende rensning af udblæsningsluften.

Støjmæssigt har de poseløse støvsugere generelt også problemer. Deres støjniveau ligger nemlig gennemsnitligt væsentlig højere end tilsvarende posestøvsugere. Dette skyldes angiveligvis kravet til en højere lufthastighed og dermed større motorydelse for at skabe luft nok til cyklonen.

Samme holdbarhed, højere pris

Prisen på poseløse støvsugere er markant højere end på traditionelle posestøvsugere. Selv om holdbarheden sandsynligvis er sammenlignelig og driftsomkostningen er lavere på grund af fraværet af støvsugerposer, ændrer det ikke på, at man får mindre rengøringsevne til prisen og dårligere vilkår for allergikere, sammenlignet med traditionelle støvsugere.

Stangstøvsugere og håndstøvsugere

Betegnelsen håndstøvsugere bruges i flæng om både stangstøvsugere og små håndholdte støvsugere, og en del modeller er desuden udformet som hybrider, hvor den håndholdte enhed kan afmonteres fra selve stangen. Håndstøvsugere er desværre ikke omfattet af EU’s krav om oplysning af væsentlige parametre. I praksis er producenterne derfor ofte tilbageholdende med oplysningerne, og derfor kan sammenligning være lidt vanskelig. Det generelle indtryk er dog, at rengøringsevnen ikke står mål med traditionelle støvsugere, der typisk anvender markant mere energi til formålet.

Oftest batteridrevne

Generelt er håndstøvsugere dog kendetegnet ved at være batteridrevne, og det giver en høj brugskomfort og bevægelighed. Til gengæld er driftstiden som regel begrænset. Enkelte modeller har en driftstid på helt op til en time, men standarden er 20-30 minutter, som ofte angives ved laveste sugestyrke.

I praksis skal du derfor regne med, at håndstøvsugeren ikke har kapacitet til en fuldt dækkende rengøring i den gennemsnitlige husholdning, men mere er egnet til pletrengøring, bilrengøring eller til brug i sommerhus eller campingvogn.

Håndstøvsugere er som udgangspunkt stort set altid poseløse, og det udløser en række problematikker, som også er behandlet i afsnittet om poseløse støvsugere. Støvsugerne er generelt meget støjende og som udgangspunkt ikke specielt allergivenlige. Selvfølgelig er der altid enkelte undtagelser ”som bekræfter reglen”, men det er ganske få.

Hvor længe holder en hånd- eller stangstøvsuger

Der foreligger ikke megen dokumentation om holdbarheden på disse produkter, men der er ingen grund til at antage, at den skulle adskille sig væsentligt fra standarden for almindelige støvsugere, hvilket vil sige fem år eller mere. Til gengæld udmærker håndstøvsugere sig ved et markant lavere energiforbrug end det ses hos traditionelle støvsugere.

Helt små håndholdte støvsugere fås til priser på få hundrede kroner, men sugestyrken er begrænset og rækker kun til opsamling af krummer og lignende. Mere sugekraftige håndstøvsugere koster fra 500 kroner og opefter, og særligt stangstøvsugerne og hybridmodellerne ligger væsentlig højere og i samme prisklasse som traditionelle støvsugere.

Håndstøvsugere imponerer dog ikke med rengøringsevne i forhold til prisen, så anskaffelsen af en håndstøvsuger skal nok mest bero på bekvemmelighensyn. Fordelen er, at disse støvsugertyper som oftest er egnede til at stå fremme eller sidde på væggen, så de er lige ved hånden til akut pletrengøring.

Automatiske selvkørende robotstøvsugere

De senere år er robotstøvsugere blevet meget populære, og mest kendt er uden tvivl Roomba-modellerne fra iRobot. De første modeller blev lanceret i 2002, og siden har en lang række producenter lanceret robotstøvsugere i varierende kvalitet.

Robotterne fås til priser helt ned til 5-700 kroner, men de billige robotter lever på ingen måde op til almindelige standarder. Vi anbefaler, at du holder dig til de mest kendte mærker, hvor du må påregne et prisniveau på 2.000 kroner eller mere.

Fordelen ved de mere avancerede robotstøvsugere er, at de i høj grad kan foretage den daglige rengøring på egen hånd. Som bruger skal man stort set kun besværes med at tømme støvbeholderen med jævne mellemrum.

Desværre er der generelt ikke så stor fokus på allergivenlighed og støjniveau, men det vil i mange tilfælde være af mindre betydning, da støvsugerne kan programmeres til at arbejde, når man ikke opholder sig i hjemmet. På den måde vil støj og det midlertidigt ophvirvlet støv ikke være til gene.

Som det er tilfældet for håndstøvsugere, bruger de batteridrevne robotstøvsugere kun strøm i meget begrænsede mængder, og desuden er de poseløse. De primære driftsomkostninger er derfor minimale. Til gengæld må man påregne betydelige serviceomkostninger.

Robotstøvsugerne har mange bevægelige sliddele, og også batteriet skal skiftes med jævne mellemrum. Man kan derfor på ingen måde påregne en holdbarhed på fem år uden – oftest betydelige – udgifter til service og udskiftning af reservedele.

Gør bedre rent end deres rygte

De allerbedre robotstøvsugere er overraskende effektive til rengøringen. Sugestyrken er ganske vist ikke er voldsom, men sugningen koncentreres på et meget lille område, og kombineret med roterende børster og lav kørehastighed er støvsugningen effektiv.

Optimal drift forudsætter dog frie gulvarealer uden legetøj, ledninger og andre forhindringer, og lave møbler og snævre passager kan også blokere for robotten. Til disse områder, samt til vinduer, vægge og lofter er der fortsat regelmæssigt behov for en traditionel støvsuger.

En robotstøvsuger er både bekvem og effektiv, og er samtidig en spændende gadget. Maskinen har dog sine begrænsninger, og driftsstop må også forventes i forbindelse med slitage og service. Man betaler derfor alt i alt en ganske høj pris for rengøringsevnen, som under alle omstændigheder nødvendigvis må suppleres med den traditionelle støvsuger.

Robotgulvvaskere og selvkørende mopper

I kølvandet på de meget populære robotstøvsugere er der også lanceret en række robotgulvvaskere, som dog indtil videre ikke har opnået samme udbredelse. Som det var tilfældet ved lanceringen af robotstøvsugere, er det også på dette område robotspecialisten iRobot, der dominerer. Ligesom støvsugerrobotterne, kræver robotgulvvaskerne dog ryddede og tilgængelige gulve, og de er naturligvis kun beregnede til glatte behandlede gulve. Til tæpper og ubehandlede trægulve duer de ikke.

De fleste ”robotgulvvaskere” vasker gulvet med en moppe, som med et let tryk trækkes rundt over gulvfladen, mens der tilføres en smule vand. Man kan derfor diskutere, om der er tale om egentlig gulvvask, eller om det i praksis mere har karakter af en let aftørring af gulvet.

Systemet er ganske velegnet til rutinemæssig fjernelse af støv og lettere snavs, men mere genstridige pletter, sand, grus og snavs med større dimensioner må fortsat fjernes på anden vis. Til gengæld opererer disse robotter næsten lydløst, og den lave kørehastighed ophvirvler også kun minimale mængder støv, og vil derfor ikke genere allergikere nævneværdigt.

Prisen for de selvkørende mopper ligger i et relativt højt prisleje på 1.500-3.000 kroner. En kapacitet i størrelsesorden af kun 30 m2 på en opladning samt nødvendigheden af manuelle skift af klud eller moppe, gør dermed de selvkørende mopper til en forholdsvis dyr investering i forhold til rengøringsevnen.

Hvor længe holder en robotgulvvasker?

Der foreligger endnu ikke data på driftssikkerheden, men på baggrund af den begrænsede mængde sliddele og bevægelige dele, vurderes holdbarheden generelt at være bedre end robotstøvsugerne, om end den nok ikke kommer på højde med traditionelle ukomplicerede standard-støvsugere.

Kun ganske få robotgulvvaskere klarer en egentlig gulvvask i gængs forstand, men der er eksempler fra bl.a. Scooba-serien fra iRobot, hvor robotterne både støvsuger, iblødsætter, skrubber, opsamler det beskidte vand og tørrer efter. Det er ganske imponerende, og rengøringsevnen er også væsentlig bedre end det er tilfældet for moppe-robotterne, idet mere end 99 % af bakterierne på gulvet fjernes. Til gengæld skal vandet skiftes efter 28 m2 rengøring, så helt automatisk er robotten ikke. Samtidig støjer den med voldsommme 84 dB(A) ganske betydeligt under driften – væsentligt mere end en gennemsnitlig standardstøvsuger.

De nye modeller af Scooba-gulvvaskerobotten har desværre også et øget behov for vedligehold i stil med de føromtalte støvsugerrobotter i kraft af de mange bevægelige dele. Desværre må rengøringsevnen derfor vurderes som begrænset i forhold til prisen på over 4.000 kroner.

Desinficerende damprensere

Damprensere hører strengt taget ikke direkte ind under støvsugere, men de bruges ligesom støvsugere til rengøring i hjemmet, og er derfor medtaget her. Damprenserens force er ikke først og fremmest fjernelse af støvet, men derimod primært neutralisering af bakterier, husstøvmider, mikrober og andre uønskede forekomster. Det sker ved hjælp af vanddamp, som generelt er kendetegnet ved en temperatur på 100 grader eller mere. Fugten sikrer, at processen ikke støver, og de høje temperaturer vil normalt være dræbende for alt liv. Det er et stort plus for allergikere, og generelt er damprensere også kendetegnet ved minimale støjgener under drift.

Der findes også damprensere, som reelt er en videreudvikling af de velkendte dampstrygejern, og som primært har til formål at fjerne folder i ujævnheder i tekstiler. Dampen har naturligvis også en desinficerende effekt i disse tilfælde, men denne effekt er sekundær, og vi vil her på siden ikke behandle disse apparater yderligere.

Hvad koster det at bruge en damprenser?

I modsætning til de fleste støvsugere og elektriske apparater i almindelighed, kan effektforbruget for damprensere næsten direkte omsættes til effektivitet. Den mængde energi, der kræves for at opvarme vand til kogepunktet er ens for alle apparater, så en effekt på 1.500 Watt vil generelt udvikle 50 % mere damp end en effekt på 1.000 Watt. Effekten er med andre ord et meget direkte udtryk for apparatets præstation i forhold til at udvikle damp.

Der er dog stor forskel på damprensernes tiltænkte brugsområde. Nogle er udviklede til at generere damp gennem en strålespids med henblik på at kunne damprense i sprækker, kroge og andre utilgængelige steder, mens andre er beregnede på damprensning af større flader som eksempelvis gulve. Desto større areal, der skal behandles, desto vigtigere er en høj effekt (Watt), hvis arbejdet skal være effektivt.

Strømforbruget for de fleste damprensere ligger i samme effektområde som traditionelle støvsugere eller en anelse over, og man skal derfor gennemsnitligt påregne en el-udgift på 2-3 kroner per driftstime.

Til gengæld vil brugstiden for damprensere typisk være kortere end ved almindelig støvsugning, og vedligeholdet på damprensere minimalt, om end nogle modeller kræver periodisk udskiftning af kalkfilter.

Hvad koster damprensere?

Damprensere ligger gennemsnitligt betragtet i et prisleje omkring 1.000 kroner, og man får derfor en udmærket rengøring i forhold til prisen, om end den er af en anden karakter end traditionel støvsugning.

Hvorvidt en damprenser er en god investering, afhænger selvfølgelig af de hygiejnekrav man stiller til boligen. Produktet er ikke særlig udbredt, og i den forstand ikke nødvendigt efter traditionelle hygiejnestandarder.

De mere robuste industristøvsugere

Almindelige husholdningsstøvsugere af enhver art er hverken beregnede eller dimensionerede til erhvervsmæssig eller industrielt brug. Som oftest dækker garantien ikke, hvis en husholdningsstøvsuger bruges andre steder end i husholdningen. Industristøvsugeren er netop beregnet til den hårde medfart under professionelt brug, hvor den skal kunne yde i timevis hver eneste dag, uge efter uge og år efter år. Det stiller særlige krav til komponenterne og konstruktionen, og det gør en stor forskel.

Hvad koster en industristøvsuger?

Industristøvsugere er normalt kendetegnet ved en usædvanlig robusthed, og det ses som regel på prisniveauet. Skal man sammenligne med traditionelle støvsugere, er det mest hensigtsmæssigt at sammenligne med industristøvsugere, der er beregnede til brug for traditionelle rengøringsarbejder på kontorer, hoteller og lignende.

Her vil man typisk se, at de normale specifikationer på industristøvsugerne, så som effektforbrug, rengøringsevne og allergivenlighed ligger langt under husholdningsstøvsugerne, hvis prisniveauet er sammenligneligt. Til gengæld er der fokus på driftsikkerhed og praktiske detaljer i arbejdsøjemed, såsom stor rækkevidde, ekstra kapacitet og lignende.

Der findes dog også specialiserede industristøvsugere, som er beregnede til direkte spånsugning eller udsugning fra støvende arbejdsgange, eller som er beregnede til støvsugning af både vådt og tørt snavs med større dimensioner end almindelige urenheder fra husholdningen.

I sagens natur er det hverken relevant eller formålstjenesteligt at sammenligne sådanne støvsugere med almindelige husholdningsstøvsugere. Som tidligere nævnt er der fokus på driftssikkerhed og praktiske detaljer, og prisen vil derfor typisk være markant højere end den almindelige husholdningsstøvsugere.

Prisniveauet for industristøvsugere ligger således generelt fra omkring 2.500 kroner og opefter og de mere specialiserede industristøvsugere starter fra priser omkring 4.000 kroner og opefter.

Billige støvsugere

Det er relativt subjektivt, hvad prisen på en støvsuger skal være, for at den kan betegnes som ”billig”. Generelt kan det siges, at de mange specialstøvsugere, vi har behandlet her på siden, sjældent vil være billige i forhold til de traditionelle posestøvsugere, hvis man sammenholder rengøringsevne og pris.  Så glem alt om robotstøvsugere, poseløse støvsugere og andre specialiteter, hvis du er på jagt efter en billig støvsuger.

Posestøvsugerne har været på markedet i mere end hundrede år, og denne type er den suverænt mest udbredte, og masseproduceres derfor massivt. Så skal du derfor have den billigst mulige støvsuger, vil den traditionelle posestøvsuger normalt være det bedste valg.

En billig støvsuger koster under 1.000 kroner

Posestøvsugere fås i flere forskellige prisklasser, hvoraf de billigste starter helt nede fra 300 kroner for billige ”varehus-modeller” og opefter.

Ser man isoleret set på posestøvsugerne, tegner der sig dog en magisk prisgrænse omkring de 1.000 kroner, som overordnet set skiller ”fårene fra bukkene”. Så køber du en posestøvsuger til under 1.000 kroner, kan du som hovedregel regne med, at kvalitet og ydelse ligger under den generelle standard.

I området 1.000-1.500 kroner kan du til gengæld sagtens finde en række støvsugere, som yder 80-90 % af det maksimale for moderne støvsugere. Denne prisklasse er med andre ord ”the sweet spot”, hvis du har fokus på relativ lav pris kontra kvalitet. Måske skal du ofre en ekstra plovmand, hvis der er særlige parametre du har fokus på som for eksempel strømforbrug, allergivenlighed, støjniveau eller andre specielle egenskaber.

Ser du til gengæld støvsugere i prissegmentet over 2.000 kroner, er der absolut ingen sikkerhed for ekstra værdi for pengene.

Det sikre prisvalg

Vælger du en støvsuger fra et anerkendt mærke i prisklassen 1.000-1.500 kroner og gør det nødvendige forarbejde, kan du være sikker på at få det maksimale udbytte af din investering.

Samtidig kan du udnytte de nye EU-regler, der kræver, at producenterne offentliggør en række kerne-parametre. Det er en kæmpestor fordel for dig som forbruger, for det gør det relativt let direkte at sammenligne de enkelte støvsugere, og er der flere gode kandidater, er der rig mulighed for at udforske brugeranmeldelser og eventuelle test fra uvildige forbrugerorganisationer.

Lydløse og stillegående støvsugere

Der er stor forskel på, hvilke parametre vi som forbrugere lægger vægt på, og derfor er markedet for støvsugere så dejlig broget. Hører du imidlertid til dem, der vægter lydsvaghed højt hos en støvsuger, er der gode nyheder. Der er nemlig intet, der tyder på, at du behøver gå på kompromis med rengøringsevnen eller andre vigtige parametre.

Der kan være mange gode grunde til at foretrække en lydsvag og stillegående støvsuger. Måske er det nødvendigt at gøre rent, mens andre skal koncentrere sig i umiddelbar nærhed. Eller måske foretrækker du bare et godt lydmæssigt indeklima under rengøringen. Under alle omstændigheder er der flere veje, du kan vælge.

Hvis økonomien ikke spiller den store rolle, kan det være en ide at kigge på robotstøvsugerne. De er som udgangspunkt ikke specielt lydsvage, men har den fordel, at de automatisk kan gøre rent på tidspunkter, hvor ingen er i nærheden. Er det ikke en mulighed, fås der også robotgulvvaskere, som både kan moppe og afstøve glatte gulve uden nævneværdig støj.

Generelt er de poseløse støvsugere ikke sagen i denne sammenhæng, da de støjer noget mere end gennemsnittet for den traditionelle posestøvsuger, fordi den særlige cyklonteknologi kræver en væsentlig højere luftgennemstrømning end traditionelle posestøvsugere.

Så der er mange fornuftige grunde til, at du måske kan foretrække en traditionel støvsuger til rengøringen. Der findes da heldigvis også posestøvsugere, der er udviklede specielt med fokus på støjreduktionen, og i øjeblikket har Bosch måske det bedste bud med en model, der kun støjer med 59 dB(A), svarende til lydniveauet for en almindelig samtale. Electrolux har dog adskillige modeller, der ligger i samme niveau med 61 dB(A), og både Electrolux og flere andre producenter har yderligere bud på relativt støjsvage modeller med dB(A)-værdier i starten og midten af 60’erne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dB-skalaen er logaritmisk. Det betyder på godt dansk og lettere simplificeret, at en øgning på 10 dB(A) svarer til en fordobling af den opfattede støj. De mest støjende støvsugere (og dem er der mange af – selv blandt dyre modeller) kan have et støjniveau på over 80 dB(A), hvilket svarer til en 4-dobling af den opfattede støj i forhold til en støvsuger, der larmer med 60 dB(A).

Har du fokus på støjniveauet, skal du selvfølgelig først og fremmest se på støj-specifikationerne, men husk også fornuften. Det er muligt at få støjsvage støvsugere med flotte specifikationer på de fleste andre områder, og nogle få dB(A) bør ikke altid være afgørende for det endelige valg, hvis du stadig skal sikre dig en ordentlig rengøring.

Allergivenlige støvsugere

Allergi er et stort problem for et stigende antal danskere, og der kan være god grund til at se på støvsugerens allergivenlighed, hvis du eller andre personer i husstanden oplever gener under støvsugningen.

Problemet med støvsugning er udblæsningsluften, som ved manglende filtrering ganske enkelt hvirvler mikroskopisk støv og allergener ud i rummet, så indeklimaet bliver ekstremt belastende for allergikere, både under rengøringen men i mange tilfælde også lang tid efter.

En løsning vil for nogen kunne være brugen af robotstøvsugere, der ganske vist generelt ikke i sig selv er specielt allergivenlige. Fordelen er imidlertid, at støvsugningen kan ske på tidspunkter, hvor ingen opholder sig i rummet. Både robotstøvsugere og de lidt mindre effektive robot-mopper kan endvidere løbende medvirke til at nedbringe mængden af støv almindelighed, så den generelle allergibelastning mindskes.

Den mest økonomiske og effektive rengøring vil dog generelt bedst kunne opnås med almindelige posestøvsugere, som traditionelt har været en belastning for allergikere.

EU har i 2014 indført krav om en mærkningsordning, hvor støvemissionen skal måles og oplyses for alle traditionelle støvsugere. Det er et skridt i den rigtige retning, men kravene er i første omgang møntet på det generelle arbejdsmiljø, og selv en mærkning med den bedste A-klassifikation (som de fleste moderne støvsugere opfylder), er desværre ikke tilstrækkelig for allergikere.

Derfor skal der ekstra filtrering til, og det er heldigvis en fremadstormende trend hos støvsugerproducenterne – uden tvivl på grund af de voksende allergiproblemer. Løsningen er i de fleste tilfælde brugen af de såkaldte HEPA-filtre (High Efficiency Particulate Air), som er i stand til at bortfiltrere de mikroskopiske skadelige partikler fra udblæsningsluften.

Imidlertid inddeles HEPA-filtre i flere klasser, og de ringeste filtre (HEPA-10) er ikke tilstrækkelige heller. Som allergiker bør du derfor ideelt set gå efter støvsugere, som er monteret med HEPA-filtre i klasse 13 eller 14. De sikrer, at udblæsningsluften faktisk er renere end den omgivelsesluft, der normalt forefindes i en almindelig husholdning.

Opsummering på støvsugertyper

I gennemgangen af de mest almindelige støvsugertyper har vi set, at der findes en række specialstøvsugere, som i givne situationer kan være de mest optimale valg. Hvis der er ekstra plads i budgettet, kan der desuden være specielle støvsugertyper, som på optimal måde tilfredsstiller behovet for bekvemmelighed eller afhjælper særlige behov.

Helt generelt er der dog ingen tvivl om, at den traditionelle støvsuger med støvsugerpose i de fleste tilfælde vil være det bedste og mest logiske valg til den almindelige husholdning, både hvad angår pris og effektivitet.

Her på sitet kan du tjekke de forskellige støvsugertyper ud og se, hvilke modeller der har fået de bedste anmeldelser og har klaret sig bedst i de forskellige test, der findes rundt om på nettet. Vi har også indhente brugerbedømmelser fra en lang række webshops både herhjemme og i udlandet – primært danske, skandinaviske og tyske webshops hvor forbrugerkrav og forbrugsmønster er mest sammenlignelige med danske forhold.

Du kan også gennemgå de forskellige mærker og se, hvordan de forskellige modeller klarer sig i test og brugeranmeldelser, ligesom du kan få mere information om de 100 mest populære støvsugere på markedet. Til hver model oplyser vi naturligvis, hvor du kan få den billigst netop nu.

Så er du på jagt efter en ny støvsuger, er Støvsugerland.dk det ultimative site, når det gælder samlet og let overskuelig viden om støvsugermarkedet netop nu.

Støvsuger mærker

Støvsuger typer

Andre rengørings kategorier