Nilfisk støvsuger

De fleste danskere kender Fisker & Nielsen og deres legendariske Nilfisk-støvsugere. Den første Nilfisk støvsuger kom til verden 1910. Det var samtidig den første elektriske støvsuger i verden. Siden da har Nilfisk været specialister i støvsugere og synonym med støvsugere for mange generationer af danskere.

I dag er Nilfisk en moderne virksomhed, der producerer topmoderne støvsugere. Her på siden har vi kigget på de mest populære støvsugere fra Nilfisk og sammenlignet dem.

Nilfisk producerer støvsugere til alle formål lige fra professionelle støvsugere og industristøvsugere til almindelige støvsugere til hjemmet og hånd- og stangstøvsugere til at klare den lette støvsugning.

Dansk uden at det koster en formue

Nilfisk hånd- og stangstøvsugerne fås fra cirka 600 kr. for en regulær håndstøvsuger til omkring 1300 kr. for de dyreste kombistøvsugere. De energivenlige posestøvsugere fås fra omkring 880 kr. for de billigste modeller. Man kan således sagtens købe dansk, uden at det nødvendigvis skal koste en formue.

De fleste af Nilfisks støvsugere er energivenlige og lever op til EU’s krav til støvsugere. I følge de nye regulativer fra EU må motoreffekten således ikke være over 1.600 watt og fra 2017 må de ikke være over 900 watt. Nilfisk har allerede en række modeller, der lever op til de nye, strenge krav. De mest energieffektive støvsugere finder du i Nilfisks ”Energy”-serie. Her har støvsugerne et energiforbrug helt ned til 700 watt.

De bedste støvsugere fra Nilfisk

Vi har taget et kig på de støvsugere fra Nilfisk, der performer bedst i forbrugerstyrelsens TÆNK-test samt i andre anerkendte tests og brugeranmeldelser af støvsugere. Resultatet finder du her.

nilfisk-table header

Model Type Bedømmelse
Nilfisk Bravo Energy Almindelig støvsuger 4.3 til butik knap
Nilfisk Select Comfort Blue Almindelig støvsuger 5.0 til butik knap
Nilfisk GD930 Industristøvsuger 4.6 til butik knap
Nilfisk Handy Premium Håndstøvsuger 3.0 til butik knap
Nilfisk Handy 2in1 Premium Håndstøvsuger 5.0 til butik knap
Nilfisk Handy Sticvac Håndstøvsuger 4.2 til butik knap
Nilfisk Elite Energy Classic Lydsvag & stillegående støvsuger 3.0 til butik knap
Nilfisk Bravo P Animal Almindelig støvsuger x til butik knap
Nilfisk Select Comfort Parquet Silver Almindelig støvsuger x til butik knap

Nilfisk Bravo Energy

Nilfisk Bravo Energy

Med Nilfisk Bravo Energy har Nilfisk satset på at lave en miljøvenlig støvsuger til den prisbevidste forbruger.

Støvsugeren befinder sig i energiklasse A, som er den bedste energiklasse for støvsugere, og har en motoreffekt på 700 W, der honorerer de kommende EU-krav fra 2017.

I forhold til rengøring performer støvsugeren også pænt, når det gælder rengøring på hårdt gulv, men middel når det gælder rengøring på tæpper.

Fremhæves bør også, at støvsugeren har en rigtig god arbejdsrækkevidde på 10,2 m. På negativsiden præsterer Bravo Energy ikke ret godt i forhold til støvemission.

Støvemission fortæller noget om, hvor god støvsugeren er til at holde støvet tilbage i udblæsningsluften fra støvsugeren.

Nilfisk Bravo Energy er relativt ny på markedet, og derfor findes der heller ikke mange anmeldelser af støvsugeren. Kundeanmeldelserne af støvsugeren afslører dog, at ejerne af støvsugeren generelt er tilfredse med deres køb.

Støvsugeren får plusser for både sugeevne og det lave strømforbrug. Er du på udkig efter en billig og energivenlig støvsuger, er Nilfisk Bravo Energy derfor et udemærket valg.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
Coop 0,00 0,00 Læs mere

Nilfisk Select Comfort Blue

Nilfisk Select Comfort Blue

Nilfisk Select Comfort Blue er næsten identisk med Select Comfort Parquet Silver. Den eneste forskel på de to modeller er, at der ikke medfølger et parket-mundstykke i Select Comfort Blue.

Udover at støvsugeren er energivenlig og har en god sugeevne, er den også kendetegnet ved en stor arbejdsradius, hvilket er en fordel, når der skal støvsuges, da det giver dig større fleksibilitet.

Her har Select Comfort Blue en arbejdsradius på hele 11.2 m.

Samtidig performer Nilfisk Select Comfort Parquet også helt i top, når det gælder støvemisson med en placering i den allerbedste kategori.

Select Comfort Blue er desuden udstyret med et HEPA13 filter, som gør at støvsugeren er meget allergivenlig.

Ligesom Select Comfort Parquet Silver findes der ingen uafhængige tests eller brugerbedømmelser.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
Coop 0,00 0,00 Læs mere

Nilfisk GD930

nilfisk-gd930c_004

Nilfisk producerer ikke kun støvsugere til hjemmet. De fremstiller også støvsugere til at håndtere større gulvarealer på kontorer, i butikslokaler med videre.

Nilfisk GD930C er netop en industristøvsuger, der er designet til at klare de store gulvarealer. Det er en støvsuger med en robust stålkonstruktion og en posestørrelse på 15 liter.

Arbejdsradiussen er også skabt til de store gulvarealer. Motoreffekten ligger i den lave ende for denne type støvsugere med beskedne 1000 watt.

I dette tilfælde smitter det også af på rengøringsevnen, som ikke er specielt god. På både gulvtæpper og hårdt gulv er støvsugeren nemlig placeret i klasse D, hvilket ligger i den lave ende af skalaen.

Når det gælder støvsugerens evne til at holde på støvet, performer GD930 meget dårligt og er her placeret i klasse G. Der er altså tale om en støvsuger, som ikke er særlig velegnet til rengøring i rum, hvor der færdes støvallergikere.

Vi har ikke kunnet finde nogle officielle tests af GD930, men på Amazon.com har brugerne anmeldt Nilfisk GD930. Her har 11 brugere givet støvsugeren en gennemsnitlig karakter på 4,6 (ud af af 5), hvilket indikerer, at køberne generelt er tilfredse med støvsugeren trods den dårlige rengøringsevne.

Læs mere om Nilfisk GD930C Støvsuger her

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Nilfisk Handy Premium

nilfisk-handy-premium-handstovsuger_001

Nilfisk Handy Premium er Nilfisks bud på en kraftig håndstøvsuger til alle de små støvsugningsopgaver i hjemmet.

Med sit kraftige 18 volts lite-on batteri klarer støvsugeren 20 minutters støvsugning på en opladning, hvilket må betragtes som tilfredsstillende.

Ligesom Nilfisks øvrige håndstøvsugere og 2 in1 støvsugere er Handy Premium poseløs og med et filter, der er nemt og enkelt at rengøre.

Nilfisk Handy Premium blev i testet i Politikens store test af håndstøvsugere i 2014. Her opnåede støvsugeren en andenplads med karakteren 4 ud af 6.

Handy Premium fik ros for sin sugeevne, og at den var let at rengøre, men det trak ned i testresultatet, at støvsugeren var utæt og ikke kunne holde krummerne inde.

Svenske Hus & Hem har også testet Handy Premium. I denne test opnående håndstøvsugeren en delt andenplads og blev tildelt karakteren 3 ud af 5.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
Wupti 799,00 799,00 Læs mere

Nilfisk Handy 2in1 Premium

nilfisk-handy-2in1-premium-handstovsuger_001

Nilfisk Handy 2in1 Premium er en to-i-én-model, hvilket betyder, at du både kan bruge støvsugeren som håndstøvsuger eller med et skaft, hvis du skal støvsuge større arealer.

Når krummerne under spisebordet skal fjernes, eller måtten i entréen lige skal have en hurtig tur, er Handy 2in1 Premium helt ideel.

Den kraftige håndstøvsuger klarer selv de små støvsugningsopgaver hurtigt, og uden du skal bakse med ledninger og støvsugerslange.

Støvsugeren er desuden posefri, og den er let og hurtig at tømme for skidt. Filtret er vaskbart og kan let rengøres under vandhanen.

Opladning af støvsugerens lite-on batteri tager ca. 4 timer, og du kan bruge støvsugeren i ca. 35 minutter på en opladning.

Handy 2in1 Premium er endnu ikke blevet testet i nogen anerkendte forbrugstests. Men kunderne på wupti.com har givet støvsugeren topkarakter med 5 ud af 5 stjerner.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Nilfisk Handy Sticvac

Nilfisk Handy Sticvac

Nilfisk Handy Sticvac er ligesom Handy 2in1 Premium en posefri to-i-én-støvsuger, som også kan anvendes som håndstøvsuger. Handy Sticvac adskiller sig fra Handy 2in1 Premium ved det stærkere li-ion batteri på 25,2 volt.

Det betyder også, at støvsugeren kører længere på en opladning. 40 minutter støvsugning kan Handy Sticvac præstere på én opladning.

Satser du på at bruge kombistøvsugeren som din primære støvsuger til gulvarealer, er Handy Sticvac et bedre valg end Handy Premium grundet den længere driftstid.

Brugere, der har købt Handy Stivac, giver støvsugeren karakteren 4,2 ud af 5 mulige (baseret på 43 anmeldelser).

Støvsugeren får her ros for den lange batterilevetid og brugervenlighed, men der er minusser for sugeevnen blandt flere brugere.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Nilfisk Elite Energy Classic

Nilfisk Elite Energy Classic Red støvsuger

Elite Energy Classic er Nilfisks bud på en traditionel, men energieffektiv støvsuger i mellemklassen.

Elite Energi Classic kører nemlig med en motoreffekt på kun 700 watt. Det er bedre end de nye EU-krav, der indføres i 2017.

Støvsugeren er samtidig udstyret med HEPA-14 allergifilter, der giver en fremragende filtrering. Det betyder også, at støvsugeren egner sig godt til støvallergikere.

Elite Energy Classic udemærker sig desuden ved at være let at betjene. Den har store tænd- og sluk-knapper og en stor knap til ledningsoprul.

På håndtaget finder du et digitalt display, hvor du kan se den nuværende sugestyrke og status på filter og pose.

På håndtaget finder du desuden en elektronisk sugestyrkeregulering. Her kan du justere sugestyrken, uden at du skal bøje dig ned.

Forbrugerrådet TÆNK har testet Nilfisk Energy Classic. Her opnår støvsugeren en samlet bedømmelse på 59 %, der samlet set placerer Elite Energi Classic i kategorien ”Middel”. Støvsugeren er dog under middel, når det gælder:

Støvsugning på hårdt gulv samt brugervenligheden i forhold til støvsugning på trapper og opmagasinering. Med sine 9 kg er der da også tale om en stor og tung støvsuger, som ikke er specielt handy.

TÆNK giver dog plusser for støvsugerens holdbarhed, miljøvenlighed og sugeevne, når det kommer til støvsugning på gulvtæpper.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Nilfisk Bravo P Animal

Nilfisk Bravo P Animal

Har du hund eller kat? Så kender du helt sikkert til den daglige kamp mod hundehår eller kattehår i møblerne og på gulvet. Til netop det formål har Nilfisk derfor har udviklet Bravo Animal P.

Støvsugeren har et særligt specialdesignet mundstykke, der er perfekt til at fange de dyrehår, som almindelige støvsugere oftest vil have problemer med.

På plussiden har Bravo P Animal desuden en god sugeevne og en lang ledning på 10 meter, som giver en stor aktionsradius.

På minussiden må vi konkludere, at denne støvsuger er lidt af en energisluger. Støvsugeren er næsten placeret i bunden på energiskalaen.

Med en placering i energiklasse F og en motoreffekt 1600 watt indfrier støvsugeren derfor heller ikke de EU krav, der gælder fra 2017 i forhold til støvsugeres strømforbrug.

Når det gælder støvemission har modellen fået G, hvilket er den dårligste kategori. Det betyder, at støvsugeren ikke er specielt velegnet, hvis du eller andre i din familie lider af støvallergi. Støvemission angiver, hvor god støvsugeren er til at holde støvet tilbage i udblæsningsluften.

Flere brugere der har anmeldt støvsugeren, er herudover utilfredse med støjniveauet. Støvsugeren får derimod ros for sin sugeevne og spidskompetencer i forhold til dyrehår.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Nilfisk Select Comfort Parquet Silver

Nilfisk Select Comfort Parquet Silver

Select Comfort Parquet Silver fra Nilfisk kombinerer lavt strømforbrug med høj ydeevne og en støjsvag motor.

Her er kort sagt en støvsuger, hvor du ikke behøver at gå på kompromis med hverken ydeevne eller miljøhensyn.

I støvsugeren ligger en motor på 750 watt, der med et støjnniveau på 69 dB(A) ligger et stykke under, hvad der er normalt for denne type støvsugere.

Select Comfort Parquet Silver er placeret i energiklasse A, som er den bedste kategori for støvsugere. N

år det gælder støvsugning af hårdt gulv, er Select Comfort Parquet Silver også placeret i rengøringsklasse A.

I støvsugning af gulvtæppe er modellen vurderet til klasse C, hvilket er en god kategorisering, når det gælder denne type støvsugning. Select Comfort Parquet er desuden udstyret med et af markedets bedste parketmundstykker.

Der findes endnu ikke nogen uafhængige tests eller anmeldelser af Nilfisk Select Comfort, men vurderet ud fra støvsugerens specifikationer er denne støvsuger et rigtig godt køb, hvis du er på udkig efter en Nilfisk støvsuger.

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Hvor effektiv er en Nilfisk Støvsuger?

I de tests, vi har gennemgået, ligger Nilfisk støvsugerne godt placeret mellem de tre bedste støvsugere. Det gælder både håndstøvsugerne, 2i1 støvsugere og de traditionelle posestøvsugere. Kundeanmeldelserne viser desuden, at køberne generelt er godt tilfredse med deres Nilfisk støvsuger.

For at en støvsuger skal være effektiv, skal den have en god sugeevne. Her ligger de støvsugere fra Nilfisk, vi har kigget på, alle i rengøringsklasse A, på nær Elite Energy Classic, der er placeret i klasse B. På tæpper klarer støvsugerne fra Nilfisk sig også udemærket. Her er de fleste af deres støvsugere placeret i rengøringsklasse C på nær Nilfisk Bravo Energy, der er placeret i klasse D.

Når det gælder håndstøvsugerne og stangstøvsugere, er Nilfisk også godt med. Her er modellerne fra Nilfisk placeret lige under de bedste støvsugere. Har du et lille gulvareal og begrænset med plads til opmagasinering, kan en ”to-i-en”-støvsuger fra Nilfisk være et ganske udmærket valg.

Hvor holdbare er en støvsuger fra Nilfisk?

Nilfisk har altid haft et ry for at producere støvsugere, der kan holde i mange år. I flere hjem står der stadig støvsugere fra både 1960’erne og 70’erne af mærket Nilfisk, der fungerer upåklageligt. Alle de Nilfisk støvsugere, der er blevet testet af forbrugerstyrelsen i TÆNKs årlige støvsugertest, som eksempelvis Nilfisk Elite Energy Class, scorer da også den højeste karakter, ”Rigtig god”, når det gælder holdbarhed.

Holdbarhed og kvalitet har altid været vigtige parametre for Nilfisk, når de udvikler støvsugere. Derfor har Nilfisk siden 2007 også tilbudt en udvidet garanti på alle deres støvsugere, så du har garanti på støvsugeren i hele 5 år.

Det betyder, at du i op til 5 år kan returnere støvsugeren til din forhandler, hvis der viser sig at være problemer. Garantien gælder dog ikke på håndstøvsugerne fra Nilfisk. Hvis du køber en støvsuger fra Nilfisk, kan du derfor forvente at have din støvsuger i mange år.

Er Nilfisk støvsugere gode til allergikere?

Mange mennesker lider af støvmideallergi eller husstøvallergi. Det giver særlige udfordringer i forhold til rengøring i huset. Her er det vigtigt at fjerne støv fra alle flader og lufte hyppigt ud. Hvis du eller din familie har problemer med støvallergi, skal du vælge en støvsuger, der har et HEPA-filter.

Flere af Nilfisks posestøvsugere er udstyrede med det allergivenlige HEPA-filter. Modellen Elite Energy Class er udstyret med det superallergivenlige HEPA 14-filter, som næsten fjerner alle støvpartikler fra udblæsningsluften. Denne model er perfekt egnet til allergikere. Nilfisk Select Comfort-modellerne klarer sig da også rigtig godt, når det gælder støvemission.

Konklusion: Hvornår skal du vælge en Nilfisk støvsuger?

Danske Nilfisk er specialister, når det gælder støvsugere, og de er kendte for at producere støvsugere, der holder længe. Alle de Nilfisk støvsugere, som forbrugerstyrelsen har testet, får udmærkelsen ”rigtig god”, når det gælder holdbarhed.

Selvom Nilfisk også er begyndt at producere støvsugere i økonomiklassen, yder de stadig 5 års garanti på alle deres støvsugere. Det betyder også, at du har en ekstra sikkerhed, når du køber en Nilfisk støvsuger. Støvsugerne fra Nilfisk udmærker sig samtidig på positivsiden ved at have flere modeller med et lavt strømforbrug. Nilfisk klarer sig desuden rimeligt på øvrige parametre som suge- og rengøringsevne, støjniveau og støvemission.

Baggrund: Nilfisk – eksperter i støvsugning i mere end 100 år

Nilfisk blev etableret i 1906. Dengang hed virksomheden Fisker & Nielsen. I 1910 producerede Nilfisk sin første støvsuger. Det var samtidig den første elektriske støvsuger i verden. Det er derfor Nilfisk, der har stået fadder til de moderne, elektriske støvsugere.

Den første model fra 1910 var dog ikke særlig handy. Det var en ordentlig krabat, der vejede 17,5 kg og kostede en formue målt i datidens penge. Så det var kun de færreste, der havde råd til den nye opfindelse. Sidenhen blev der dog udviklet mere prisbillige modeller, som almindelige danskere havde råd til at anskaffe. Mange kender sikkert den tøndeformede, sølvfarvede model, som i generationer var den foretrukne støvsuger. Modellen GM Classic 80 produceres stadig den dag i dag. I 1954 ramte Nilfisk en milepæl for virksomheden, da de solgte støvsuger nr. 1 million.

I dag har Nilfisk skiftet navn til Nilfisk Advance A/S og producerer nu et bredt udvalg af rengøringsmaskiner. Støvsugerne er dog stadig virksomhedens primære produkt. Nilfisk Advance A/S har stadig hovedkontor i Danmark, hvor støvsugerne udvikles. Produktionen sker dog i dag i udlandet.

Støvsuger mærker

Støvsuger typer

Andre rengørings kategorier