Dyson DC37C Parquet støvsuger
Forhandler | Bedste pris |
---|---|
Gå til forhandler |
Dyson DC37C Parquets støvsuger er en poseløs støvsuger, der anvender cyklonprincippet til at suge støv op med. Efter sigende skulle denne teknologi give støvsugeren en kraftigere sugeevne, der gør det muligt for den at suge de mindste og oftest allergifremkaldende støvpartikler op.
Samtidig gør maskinens kompakte størrelse det ekstremt nemt at komme omkring med den under støvsugningen.
Dyson har altid været kendt for sine poseløse støvsugere og sin særlige sugemetode, der anvender en såkaldt cyklonteknologi til at skabe et kraftigere sug, end du finder på andre støvsugermodeller.
Hidtil har det dog krævet et forholdsvist højt energiforbrug, hvilket fik Dyson personligt til at true med at sagsøge EU, da de sænkede den tilladte effekt for nye støvsugere i 2014 til 1600 W og nu sænker den yderligere til 900 W i 2017.
Lavt energiniveau, højt støjniveau
Men efter en tur i tænkeboksen er Dyson atter på banen med en serie cyklonstøvsugere, der lever op til de nye miljøkrav, uden at der er gået på kompromis med maskinernes velkendte sugeevne.
Med en motoreffekt på kun 800 W lander Dyson DC37C sikkert i energiklasse A. Rene A’er scorer maskinen også i støvemission og rengøringsevne på hårdt gulv, mens lydniveauet med hele 84 dB – svarende til støjen fra en kraftigt befærdet indfaldsvej – gør den til en af de mest støjende støvsugere på markedet.
Netop støjen har altid været Dyson-maskinernes akilleshæl, lige som rengøringsevnen på tæpper. Denne ligger dog i klasse C, hvilket er væsentlig bedre end de gamle, energiforslugne Dyson-støvsugere.
Det har støvemissionen også. Så derfor kan det glæde allergikere, at Dyson DC37C ligger i klasse A med støvemissionen og er udstyret med et uspecificeret HEPA-filter.
Sidstnævnte betyder dog som regel, at der er tale om HEPA-klasse 10, der kun fanger 85 % af de mikropartikler i udblæsningsluften, som så mange allergikere har problemer med. Så selv om støvemissionen ser godt ud på papiret, vil mange støvallergikere opleve gener ved støvsugningen.
Energiklasse:
Støvemission:
Rengøringsevne gulvtæppe:
Rengøringsevne hårdt gulv:
Motoreffekt:
Lydniveau:
Teleskoprør:
Arbejdsradius:
HEPA-filter:
Poseløs:
Kapacitet – beholder:
Parketmundstykke:
Turbo-mundstykke (til dyrehår):
Møbelmundstykke:
Fuge-mundstykke:
Vægt:
A
A
D
A
840 watt
84 dB(A)
Ja
10 meter
Ja
Ja
2 liter
Ja
Nej
Ja
Ja
7,00 kg
Video
Billeder
Dyson DC37C slider
Støvsugerland.dk's bedømmelse
Bedømmelse
Dyson DC37C er et godt bud på en støvsuger uden de sædvanlige problemer med dårligere sugeevne, når støvsugerposen er ved at være fyldt. Cyklonstøvsugeren er poseløs og suger kraftigere end en almindelig støvsuger.
Med denne model, er de eneste anker lydniveauet og for dårlig filtrering af udblæsningsluften på trods af støvemission i klasse A.
Men er der ingen allergikere i hjemmet, er den et rigtigt godt bud på en støvsuger – også selv om rengøringen af tæpper kun ligger i klasse C.