Philips AquaTrio Pro Gulvrenser
Forhandler | Bedste pris |
---|---|
Gå til forhandler |
Med AquaTrio Pro fra Philips får du en specialdesignet rengøringsmaskine, som både støvsuger, vasker og tørrer gulvet. Maskinen er nem at bruge og har en rækkevidde på op til 60 kvadratmeter gulv pr. tankfuld vand. Apparatet er dog relativt dyrt, og en test i det norske magasin Dinside.no konkluderer, at prisen er for høj.
Forbrugerne er dog tilsyneladende ikke enige, og giver generelt udtryk for tilfredshed med produktet.
I og med at gulvet vaskes, er AquaTrio Pro naturligvis kun beregnet til hårde gulve, og egner sig ikke til brug på ubehandlede trægulve og lignende. Maskinen er forsynet med to vandbeholdere til henholdsvis rent og beskidt vand.
Vandbeholderen til rent vand kan påfyldes både varmt og koldt vand, og der kan rengøres både med og uden rengøringsmiddel. To roterende mikrofiberbørster renser og vasker gulvet, og det beskidte vand samt løsnet snavs opsamles i beholder nummer to.
I testen hos Dinside.no konkluderes det, at apparatet generelt er utrolig nemt at anvende, og at det rengør gulvet effektivt uden det giver sved på panden. Hjørner og kanter rengøres dog ikke helt effektivt.
Brugervenlig betjening og flot futuristisk design
AquaTrio Pro fra Philips tilsluttes stikkontakten som en almindelig støvsuger og har en udmærket aktionsradius på 9,5 meter. Strømforbruget er kun 500 Watt, og alt foregår automatisk. LED-indikatorer giver besked, når det er tid for tømning eller genopfyldning af tankene, og de hurtigt roterende børster er selvrengørende.
Der er ingen opvarmningstid eller andre komplikationer ved brugen. Tilslut maskinen og start rengøringen med det samme. Det bliver ikke nemmere.
Der er desuden gjort meget ud af designet med AquaTrio Pro, som fremtræder i sort grundfarve med blå kontrastfarver. Formgivningen er udført med bløde kurver i et flot futuristisk design.
Energiklasse:
Støvemission:
Rengøringsevne gulvtæppe:
Rengøringsevne hårdt gulv:
Motoreffekt:
Lydniveau:
Teleskoprør:
Arbejdsradius:
HEPA-filter:
Poseløs:
Kapacitet – beholder:
Parketmundstykke:
Turbo-mundstykke (til dyrehår):
Møbelmundstykke:
Fuge-mundstykke:
Vægt:
A
A
C
A
500 watt
68 dB(A)
Ja
11 meter
Ja
Ja
0,65 liter
Nej
Nej
Ja
Ja
7,2 kg
Video
Billeder
Philips AquaTrio Pro
Støvsugerland.dk's bedømmelse
Bedømmelse
Prisen er relativt høj for et rengøringsapparat, som for de flestes vedkommende vil være ekstraudstyr, da der også skal en almindelig støvsuger til at klare gulvtæpper og andet interiør.
Betyder prisen mindre, kan AquaTrio Pro dog lette rengøringen af de glatte gulvarealer, og forbrugerne på eksempelvis tyske Amazon.de giver produktet 4.3 ud af 5 stjerner, hvilket alt andet lige må tolkes som rimelig tilfredshed.